’Dan Dream’ er baseret på den sande historie om en gruppe fantaster fra 80’erne, der ville lave verdens første elbil. Og som filmen viser, var 80’erne en tid, hvor størstedelen så med bange og mistænkelige øjne på alt der var nyt og anderledes. Det betyder også store udfordringer for det lille projekt.
Af Martin Schmidt Jørgensen
’Dan Dream’ er en klassisk dansk folkekomedie i ordets bogstaveligste forstand, og den er noget helt andet, end hvad vi ellers er vant til at se Casper, Frank og de andre lave. Det er dog også på mange måder rart at se dem udfolde sig i en anden slags film og i nogle helt anderledes roller.
Det faktum, at filmen er baseret på en virkelig hændelse, gør historien rigtig god og relevant. Der er rent faktisk noget at fortælle her, og der er meget på spil for hovedpersonerne, som der også var i virkeligheden. Når det så er sagt, så synes jeg at manuskriptet halter på flere punkter. Det er ikke så meget de enkelte dialoger, men mere filmens overordnede tidslinje, der kunne være lavet bedre. Jeg har et par eksempler: Filmens første 10-15 minutter er meget hektiske, og måden hvorpå de fire fantaster møder hinanden bliver fortalt meget sporadisk og upræcist. Det virker lidt som om, at de i skriveprocessen fandt ud af, at det var nødvendigt at fortælle seeren, hvordan de her gutter mødtes, og så har de bare sprunget over hvor gærdet er lavest for at komme hurtigst muligt videre til kernen af historien. Herefter bliver fortællingen overordnet set meget god og sjov, selv om der er flere scener, der virker forholdsvist ligegyldige, og med fordel kunne erstattes med noget, der er mere relevant for fortællingen. Eksempelvis savner jeg, at vi bliver inddraget lidt i byggeprocessen af bilen. Det ser vi ikke så meget til, og før vi ved af det, er der gået et helt år, og bilen er pludseligt færdig. Det er en smule mærkeligt, for man sidder som seer uden nogen fornemmelse for, hvor lang tid der er gået, og hvor meget den er sprunget i tid.
Det var mit sure opstød omkring den her film, så lad os i stedet se på nogle af de positive ting. Når man ser bort fra det lidt mangelfulde manuskript, så har filmen nogle rigtig sjove sekvenser. Vi får leveret en masse gode jokes, både i dialogerne og i billederne. De er lykkedes rigtig godt med at skrive nogle sjove dialoger og lave nogle visuelt sjove scener. Men det ved vi jo de kan, Casper og Frank, så hvad ellers kunne man forvente. Så på det komiske plan er der ikke noget at komme efter. Den lever fuldt ud op til de høje forventninger, som mange sikkert har til det de to komiske genier.
Skuespilsmæssigt er det, som jeg nævnte tidligere, rart at se dem alle sammen i nogle lidt anderledes roller. Men det er især Casper der bliver sat på prøve, da hans karakter er noget helt andet, end hvad han plejer at spille. Og han slipper rigtig godt afsted med det. I flere situationer sidder man og forventer, at nu begynder han at te sig som en tosse og spille fandango, som man jo kender ham fra sin rolle i Klovn, men det sker ikke. De andre spiller også godt skuespil, men de bliver heller ikke for alvor udfordret i deres roller. Sammen med Casper er det hovedsageligt Magnus Millang og Niclas Vessel Kølpin der leverer. Især er Magnus Millangs karakter garanti for et godt grin flere gange. Han er både skrupskør og upassende, og det er bare hylende morsomt.
For at opsummere, så er ’Dan Dream’ en sjov og velspillet folkekomedie, man roligt kan tage ind og se. Dog vil jeg sige at filmens manuskript kunne være lavet bedre og mere sammenhængende. Historien er nemlig god og har potentiale til det.
Premiere: 30. marts
Instruktør: Jesper Rofelt
Medvirkende: Casper Christensen, Frank Hvam, Magnus Millang, Lars Hjortshøj, Niclas Vessel Kølpin m.fl.
F for film 