Efter at have boet 20 år i Amsterdam vender Mark Renton hjem til Edinburgh for at genforenes med sine gamle venner. Meget har ændret sig i den periode, men ikke Rentons kammerater, der stadig lever i fortiden. Og så er det ikke dem alle sammen, der er lige begejstrede for at se Renton igen.
Af Martin Schmidt Jørgensen
Det er lidt mere end 20 år siden, vi første gang stiftede bekendtskab med de unge heroinmisbrugere fra den skotske hovedstad. Filmen ’Trainspotting’ blev med god grund en kæmpe succes, og er den dag i dag stadig en af de helt store filmklassikere. ‘Trainspotting’ er på mange måder en klasse film, og den er også en af mine personlige favoritter. Derfor har jeg også glædet mig meget til opfølgeren. Eller rettere sagt, jeg har glædet mig, samt været en smule nervøs. Nervøs, fordi jeg på ingen måde har kunnet forestille mig, hvordan en efterfølger skulle komme i nærheden af samme kvalitet, som den første. Men det er lykkedes, og jeg er meget begejstret for filmen. Og hvis du ikke har set den første film, så se den, før du ser den her. Man er nødt til at kende karaktererne, før ’T2 Trainspotting’ for alvor er god.
‘T2 Trainspotting’ er lavet meget i samme stil som den første, og det fungerer fremragende. Der er meget, som går igen fra den første film, og selvom det er set før, er det stadig lige godt. Det er det blandt andet fordi, det er en stil, som man sjældent ser i andre film. Det er noget helt særligt og en helt unik måde at lave film på. En ting, der blandt andet er rigtig godt, er filmens ekstremt høje tempo. Der sker hele tiden noget, og man keder sig ikke et eneste sekund. Den har nogle vilde og vanvittige scener, som både er ulækre, sjove, ekstreme og på mange måder anderledes, end hvad man ellers er vant til. Den er filmet med nogle specielle kameravinkler, og der bliver brugt nogle sjove visuelle effekter. Det er alt sammen meget forfriskende og stærkt medvirkende til at bevare det høje underholdningsniveau.
Derudover er det både sjovt og veltænkt at lave en film nøjagtigt tyve år efter med de samme skuespillere, der spiller de samme karakterer. Det er spændende, men det er naturligvis ikke nok i sig selv til at lave en god film. Der er nødt til også at være en god og troværdig historie. Og det er, som jeg har skrevet i et af de tidligere indlæg, ofte et problem, når man laver en opfølger. Det er ofte et problem, at historien ikke holder vand eller er spændende nok. Men det er heldigvis ikke tilfældet her. Jeg køber historien. Ikke fordi den er noget stort og revolutionerende, men den er tilstrækkeligt god og spændende. Men ligesom i den første, så er det ikke så meget handlingen, der udgør den her film. Det er i lige så høj grad filmens skæve og sjove karakterer, de ekstreme ting de gennemgår, samt de vanvittige og anderledes scener, man sjældent ser i andre film. Her tænker jeg blandt andet på toilet-scenen og baby-scenen i den første film, og uden at afsløre noget kan jeg også fortælle, at Rentons gensyn med Spud i ’T2 Trainspotting’ er noget helt særligt, for bare at nævne et enkelt eksempel.
Generelt er jeg meget imponeret over ’T2 Trainspotting.’ Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har følt mig så underholdt hele vejen igennem en film. Den er både sjov, spændende, ulækker og skræmmende. Den indeholder lidt af det hele. Og så må jeg selvfølgelig ikke glemme soundtracket! Ligesom den første film, så har den et mildest talt fremragende soundtrack med blandt andet et Prodigy remix af Iggy Pops ’Lust For Life.’ Men fed musik er ikke altid nok i sig selv. Det skal passe til filmen, og jeg kan kun komme i tanke om meget få film, hvor soundtracket og filmen passer lige så godt sammen, som det er tilfældet i ‘T2 Trainspotting.’ Musikken er perfekt til filmen og til de scener, det bliver brugt. Og det er bare med til at gøre hele oplevelsen lidt bedre.
For at opsummere, så kan jeg på det kraftigste anbefale at tage ind og se ’T2 Trainspotting,’ hvis du har set den første film. Kunne du lide den, vil du også kunne lide den her. Det er fremragende underholdning fra ende til anden, og den har samme charme og samme unikke stil, som den første film havde for 20 år siden.
Funfact: Robert Carlyle, der spiller Begbie, holdt sig væk fra sin familie under optagelserne, fordi han var så meget inde i rollen, at han begyndte af opføre sig lidt som Begbie i virkeligheden.
Premiere: 2. marts
Instruktør: Danny Boyle
Medvirkende: Ewan McGregor, Robert Carlyle, Ewen Bremner, Jonny Lee Miller, Shirley Henderson
F for film 