’La La Land’ er en musicalfilm om den ambitiøse jazzpianist Sebastian, der forelsker sig i den unge og håbefulde skuespillerinde Mia. De har begge store drømme, men vejen til målet er ikke uden forhindringer.
Af Martin Schmidt Jørgensen
Med hele 14 Oscarnomineringer har ’La La Land’ været en af de mest ventede film. Det har den også været for mit vedkommende. Og lad det stå helt klart, at den overgår alle mine forventninger. Det er intet mindre end en fremragende film, og jeg er sikker på, at den bliver suveræn topscorer ved Oscaruddelingen på søndag.
Jeg kan egentlig godt undre mig lidt over, hvad der gør filmen så god, for selve historien er ikke noget nyskabende overhovedet. To unge og ambitiøse mennesker, der forelsker sig i hinanden, samtidig med at de vil erobre verden. Det er grundpillerne i historien, og det er blevet fortalt så mange gange før. Men aldrig på den her måde, og aldrig med den her kvalitet!
Lad os bare starte fra en ende af. Manuskriptet er virkelig godt. Damien Chazelle har både skrevet og instrueret filmen, og han har lavet et manuskript, der på en eller anden måde gør den her klassiske fortælling til noget meget ekstraordinært. Det formår han at gøre på to måde især: Den ene er ved at skrive nogle sjove, smukke og uventede scener med nogle fremragende dialoger og replikker, der har høj underholdningsværdi i sig selv. Derudover handler det om filmens setting, altså der, hvor handlingen foregår. Nemlig i Hollywood. Filmens handling og setting er i fuldkommen symbiose, og det gør hele filmoplevelsen meget bedre. Jeg tror ikke, at historien havde været noget særligt uden den fremragende setting, og omvendt. Et eksempel er instruktørens ekstreme brug af farver, som virkelig illustrerer, at det her er et eventyrland. Det er et ’La La Land.’ Men som filmen skrider frem, og de to hovedpersoner bliver ældre og møder flere udfordringer, ja så falmer farverne så småt også omkring dem. Men det er gjort så subtilt, at man næsten ikke bemærker det. Man tænker ikke over det, man mærker bare, hvordan det her fantastiske drømmeland langsomt svinder lidt ind og ændrer sig til en mere dyster virkelighed. Og netop den her brug af setting og farver til at fortælle historien viser, hvor gennemført filmen er, og hvor talentfuld Damien Chazelle er.
Nu har vi allerede lidt bevæget os over grænsen fra manuskript til instruktion, men vi bliver lige lidt mere ved instruktionen. Sammen med manuskriptet og skuespillet er det Damien Chazelles instruktion, som gør den her film til noget særligt. Den er meget flot filmet med nogle flotte scener og nogle imponerende kamerabevægelser. Især musicalscenerne, hvor der synges og danses, er noget helt ekstraordinært. Det er nemt at se for sig, hvor svært det må have været at tilpasse og koordinere disse scener. Derfor er det bare ekstra imponerende, når man ser, hvor godt det er lykkes at eksekvere. Et godt eksempel er filmens åbningsscene, som jeg synes er en af de bedste åbningsscener til en film overhovedet. Den fanger tilskueren med det samme og sætter barren tårnhøjt fra begyndelsen. Længere nede i anmeldelse kan du se en sjov video af, hvordan de har skudt scenen.
Det sidste element, som virkelig bærer den her film, er skuespillet. Både Ryan Gosling og Emma Stone er intet mindre end fremragende. De er perfekte til de her roller og den her film, og deres samspil er virkelig fortrinligt. De har både en seriøs side, men også en sjov side. Især Ryan Gosling er garant for et godt grin et par gange i filmen. Og så synger og danser de pænt godt, for at sige det mildt. Jeg vil skyde på, at Emma Stone vinder en Oscar for sin præstation. Det kunne Ryan Gosling også, han kæmper desværre bare imod nogle vanvittigt stærke konkurrenter i år.
For at opsummere, så kan jeg på det kraftigste anbefale at tage ind og se filmen. Som den første film på bloggen får den seks stjerner. Et mesterværk! Jeg har ikke noget dårligt at sige om ’La La Land.’ Den er underholdende, smuk, spændende, farverig, velskrevet, velinstrueret, velspillet og ikke mindst yderst seværdig.
Funfact: Inden filmoptagelserne startede, blev alle scener, hvor Ryan Gosling spiller klaver, optaget og indspillet på forhånd af pianisten Randy Kerber. Efter de var indspillet, brugte Ryan Gosling to timer om dagen, seks dage i ugen, på at lære sangene udenad på klaver. Da filmoptagelserne begyndte, kunne Ryan Gosling spille sangene så godt, at de indspillede lydoptagelser ikke var nødvendige.
Instruktøren Damien Chazelle har delt denne video, som han optog med sin telefon under en prøveoptagelse af åbningsscenen. I det lille billede i videoen kan du se den optagelse, der endte med at blive brugt i filmen.
Og her er endnu et lille og sjovt klip bag kameraet, der viser et glimt af det arbejde, der ligger bag optagelserne.
Premiere: 23. februar
Instruktør: Damien Chazelle
Medvirkende: Emma Stone, Ryan Gosling, J.K. Simmons, John Legend m.fl.
F for film 