John Wick er nødt til at vende tilbage til den kriminelle underverden for at tilbagetale en gammel gæld. Men gensynet er langt fra glædeligt, og pludseligt er John Wick eftersøgt og er nødt til at bruge alt, hvad han har lært, for at overleve.
Af Martin Schmidt Jørgensen
Den første film om John Wick viste sig at være mere end blot endnu en klichéfyldt actionbasker. Vi fik en pensioneret lejemorder, hvis evner rakte langt ud over, hvad vi kunne forestille os. Nu er han så tilbage, og i ’John Wick: Chapter 2’ ser vi endnu mere af, hvad John Wick kan.
Man kan sammenligne John Wick lidt med nogle andre actionhelte som Ethan Hunt og Jason Bourne, der næsten er uovervindelige og kan klare det umulige. Men forfatterne bag filmen har alligevel formået at skabe en helt anderledes og unik karakter, der har mulighed for at blive lige så ikonisk, som nogle af ovennævnte er blevet. Derudover er filmens tema og univers fuldstændig gennemført. Det her bureau, eller hvad vi skal kalde det, som John Wick er en del af, bliver for alvor udfoldet i ’John Wick: Chapter 2.’ I den første film fik vi et lille indblik i bureauets verden og særlige regler, men det hele bliver en tand større og mere omfattende i den her. Og det er i den grad positivt, for det er noget helt andet, end hvad man før har set. Det er rigtig kreativt fundet på og meget gennemført.
Det, som den første film især lever højt på, er dens stærke hævnhistorie, samt introduktionen af John Wick. Vi kender ham ikke, men lærer hurtigt, at han er den mest frygtindgydndee og respekterede mand i faget. Den gode hævnhistorie og John Wicks evner er i sig selv primært det, der gør den første film god. Men nu ved vi, hvem han er, vi kender historien og den verden, han lever i, så hvordan laver man en god opfølger? Jeg var meget skeptisk inden filmen, for meget ofte er den anden og tredje film i rækken af denne salgs aldrig helt på samme niveau, netop fordi overraskelsesmomentet er forsvundet. Det nye og ukendte er blevet kendt, og derfor afhænger det hele af, om manuskriptforfatterne kan udvikle på historien og blive ved med at overraske os. Der har man mange gange set, at de ikke kan. Ofte bliver den nye historie for tynd og utroværdig, eller også forsøger de sig med noget af det samme som i den først, men det har bare ikke samme effekt anden gang. Heldigvis er intet af dette tilfældet i ’John Wick: Chapter 2.’ Selvom der bliver brugt mange elementer fra den første film, så har de i den grad formået at lave en fortælling, som er både troværdig og spændende og bringer en masse nyt. Blandt andet kommer det bureau, som John Wick arbejder for, virkelig til sin ret, fordi vi oplever en masse nyt om dets helt unikke organisation. Det er fremragende underholdning og godt fundet på.
Filmen er ren og skær action fra ende til anden. Kampscenerne er velinstruerede, historien er spændende, og replikkerne er både skarpe og humoristiske. Hvis jeg skal nævne en ting, der er knap så godt ved filmen, så er det Keanu Reeves skuespil. Og det er egentligt ikke, fordi han spiller dårligt, men ligesom i den første film, så har John Wick en meget speciel og meget langsom måde at tale på. Og det er lidt som om, at det bliver overdrevet og overgjort i den her. Derudover, som det er i mange actionfilm, så har skurkene altså en tendens til at blive for dumme og dermed nemme at slå. Det sker også et par gange her, men jeg har set meget værre, så det er ikke noget, der for alvor har betydning.
For at opsummere kan jeg kraftigt anbefale at tage ind og se den. Man får noget af det hele, både humor, action, spænding og underholdning. Hvis du kunne lide den første, vil du uden tvivl også være vild med den her.
Funfact: Filmens instruktør, Chad Stahelski, var stuntmand i The Matrix filmene, og har altså før arbejdet sammen med Keanu Reeves, dog på en lidt anden måde.
Premiere: 9. februar
Medvirkende: Keanu Reeves, Riccardo Scarmarcio, Ian McShane, Ruby Rose, Common, Laurence Fishburne, Lance Reddick
Instruktør: Chad Stahelski
F for film 