En femårig indisk dreng, Saroo, bliver væk fra sin familie og rejser i flere dage med et tog gennem Indien. Han ender med at blive adopteret af et Australsk par, og mange år senere beslutter han sig for at finde sin bror og biologiske mor.
Af Martin Schmidt Jørgensen
Filmen fortæller den sande historie om, hvordan Saroo forsøgte at finde sin biologiske familie i et kæmpe land som Indien. Det eneste, han havde at gå ud fra, var de ting, han kunne huske om sin hjemby, fra da han var helt lille.
Børn, der bliver væk fra deres familie, er et kæmpe problem i Indien. Årligt bliver flere tusinde børn væk fra deres familier, og meget få kommer hjem igen. Jeg var ikke klar over, at det var så problematisk, men filmen skildrer det godt, og den viser også, hvorfor det er så nemt at blive væk og fare vild for et lille barn. Filmens første tredjedel foregår i Indien, hvor vi følger lille Saroo. Det er meget rørende og inspirerende, for den lille Saroo er en modig dreng, der overlever på egen hånd, fordi han er klog og årvågen. Og Sunny Pawar, der spiller den lille Saroo, er ganske enkelt fantastisk.
Generelt er filmen meget rørende og meget velfortalt. Samtidig er det en god historie, så det overordnet set en rigtig god film. Der er dog en enkelt ting, der trækker lidt ned i den samlede bedømmelse. Der er et stykke i filmen, lad os kalde det filmens midterste tredjedel, der ikke sidder lige i skabet. Den lever ikke rigtig op til filmens begyndelse og slutning. Det er lidt som om, at de har forsøgt at putte for meget historie, information og konflikt ind på samme tid, så den del af filmen bliver lidt stressende og usammenhængende. Og det skiller sig især ud, netop fordi filmens første og sidste tredjedel er virkelig god. Den midterste tredjedel handler om Saroos liv som voksen i Australien, samt begyndelsen på hans søgen efter sin familie. Jeg tror lidt, at manuskriptforfatterne har haft en svær opgave i at forsøge at bevare spændingen og fastholde seeren i denne del af filmen. Her skulle de være mere kreative og selv digte lidt, for indtil da havde det hele været Saroos egen fortælling, og den var spændende nok i sig selv. Nu er han så blevet voksen og lever et almindeligt liv, og hvordan får man lige gjort det spændende og relevant? Ikke sådan som de har gjort det i hvert fald.
Filmens historie og opbygning minder lidt om ’Moonlight,’ hvor vi først følger Saroo som helt lille og senere som voksen. Forskellen på de to film er, at ’Lion’ ikke kun er en film om eksistens. Der er noget større på spil her, og man kan mærke, at det virkelig har betydning for hovedpersonen. Det var det, som ’Moonlight’ manglede. Derfor synes jeg også, ’Lion’ er en lidt bedre film.
For at opsummere, så kan jeg klart anbefale at tage ind og se ’Lion.’ Det er en sand, smuk og inspirerende historie, hvor man kommer en stor del af følelsesregistret igennem. Grunden til, at den får fem og ikke seks stjerner, er fordi en del af filmens midte ikke helt lever op til niveauet i filmens begyndelse og slutning.
Funfact: Dev Patels audition til filmen varede hele seks timer, fordi producenterne var bekymrede for, om han var for oplagt til rollen på grund af sine indiske rødder. Dette har før været et problem for Dev Patel, da han blandt andet blev nægtet en audition til ’Life of Pi’ af samme årsag.
Premiere: 9. februar
Medvirkende: Dev Patel, Nicole Kidman, Rooney Mara, Sunny Pawar, David Wenham
Instruktør: Garth Davis
Læs også:
Moonlight (2016): Smuk og kunstnerisk, men uden spænding
F for film 