Ralf og Timo er tilbage, og denne gang skal de uden for landets grænser. Da deres far dør, og arven går til en ukendt søster, rejser de til Italien for at hente arven, de den viser sig at være meget værd og kan hjælpe Timo med at tilbagetale sit børnebidrag.
Af Martin Schmidt Jørgensen
Ligesom de to første film, så er ’Alle for tre’ en klassisk folkekomedie. Det er plat falde-på-halen humor, men det virker, og det er sjovt. De to karakterer Ralf og Timo er garanti for et godt grin på grund af deres mange sjove dialoger og tankeløse udskejelser. Det samme gælder også i ’Alle for tre,’ men i forhold til de to foregående film er der sket en stor udvikling hos de to hovedpersoner.
Især Rasmus Bjergs karakter, Timo, er blevet en lidt anderledes mand, siden vi sidst så ham. Han har altid været den bedrevidende og dominerende storebror, men i ’Alle for tre’ er det hele lige blevet en tand værre. I den her film er han ligefrem blevet arrogant og ubehagelig, både overfor Ralf og alle andre. Det er uden tvivl meningen, for meget af handlingen er bygget om Timos trælse personlighed, der gennemgår en udvikling. Den udvikling skyldes blandt andet, at han er blevet skilt fra sin kone og ikke ser sit barn ret ofte. Samtidig er han i økonomiske problemer og kan ikke betale sit børnebidrag.
Der er ingen tvivl om, at den her forandring er et forsøg på at udvikle på historien, så det ikke bare bliver en nøjagtig gentagelse af de to første film. De har forsøgt at skabe en vigtigere og mere omfattende historie med lidt flere lag og lidt mere mening end i de forrige film. Det synes jeg egentligt er fint nok, men problemet er, at det er endt med at være på bekostning af noget af det, jeg synes var sjovest i de to første film. Nemlig de torskedumme dialoger, som Ralf og Timo har. Jeg mindes blandt andet noget om Luftwaffe og Fabeldyr i de foregående. Men på grund af Timos udvikling og den mere omfattende historie, så er der ikke helt de samme sjove dialoger og det samme sjove samspil mellem de to brødre. Modsat de andre film er det i den her primært det visuelle, der giver et godt grin. Det er også fint nok, men den helt særlige og fremragende humor fra de to første film er ikke rigtig til stede, hvilket er ærgerligt, da det var noget unikt og det, som kendetegnede de her film.
Jeg synes de to foregående var hylende morsomme, og den her er også der hen af. Desværre er der forsøgt at lave en større historie i ’Alle for tre,’ og det synes jeg ødelægger lidt af det sjove. Den her type film skal, som de to første, bestå af en meget simpel historie, hvor humoren kommer i forgrunden. Det gør de første film, men det formår den her ikke på samme måde, og det er desværre et tab.
For at opsummere, så er ’Alle for tre’ ikke lige så god, som de to første. Den taber lidt af den charme, som kendetegner de to første. Dog er det stadig en rigtig sjov film, så hvis du kan lide de første film eller denne type komedier, så er det bare at tage ind og se den, for den er stadig garanti for et godt grin.
Premiere: 2. februar
Medvirkende: Mick Øgendahl, Rasmus Bjerg, Sonja Richter, Jonathan Spang, Zlatko Buric
Instruktør: Rasmus Heide
F for film 