’Silence’ er en film om 1600-tallets Japan og landets kamp for at udrydde den kristne tro. To portugisiske præster, Rodrigues (Andrew Garfield) og Garupe (Adam Driver), sendes til landet for at finde deres forsvundne mentor, Ferreira (Liam Neeson), og for at bekæmpe udryddelsen af kristendommen.
Af Martin Schmidt Jørgensen
’Silence’ er ikke en film for alle og enhver. Jeg tror, at filmen skiller vandene, og at en gruppe på den ene side vil sige, at den er kedelig og langtrukken, hvorimod dem på den anden side vil sige, at det er en smuk og kunstnerisk film.
Filmen er næsten tre timer lang, og det er meget kendetegnene for filmens instruktør, Martin Scorsese, at lave lange film. Modsat mange af hans andre film, bliver den her måske en anelse for lang. Især filmens første halvdel bliver en smule langtrukken, og meget af handlingen føles lidt ligegyldig. Til gengæld er filmens anden halvdel meget følelsesladet og medrivende, og derfor glemmer man fuldstændig, at man måske kedede sig lidt i starten.
Jeg har aldrig før hørt historien om, at Japan i 1600-tallet kæmpede en brutal borgerkrig for at få udryddet kristendommen. Alle med en forbindelse til kristendommen blev dræbt, hvis ikke de offentligt gav afkald på deres tro. En meget voldsom og brutal historie. Martin Scorsese har brugt mere end 20 år på at lave filmen, og jeg kan godt forstå hans iver og stålsathed, for det er en stærk og vigtig historie, der fortjener mere udbredelse. Selvom det kan rage os en papand, hvad der skete i Japan for 450 år siden, så er det en så grov, brutal og vigtig begivenhed, at den fortjener at blive alment kendt.
Når man ser filmen, kan man tydeligt mærke, at det er en film, der har betydet meget for Scorsese. Man kan mærke, at filmen ikke er lavet til Hollywood for at tjene penge og underholde, men fordi Scorsese har følt, at her var en god og vigtig historie, han havde brug for og lyst til at formidle. Og han fortæller historien fremragende. Filmen er visuelt meget smuk med nogle flotte lokationer og smukke billeder. Men det er især den måde, hvorpå han skaber en forbindelse mellem seeren og filmens hovedperson, præsten Rodrigues, der er imponerende. Man er ofte inde i hovedet på Rodrigues, og man føler det, han føler. Man kæmper den kamp, han kæmper. For fanden, jeg sad sgu næsten og blev helt religiøs af at se filmen! Derfor var jeg også noget forpustet, da jeg gik ud af biografen, for Rodrigues gennemgår og ser virkelig mange voldsomme og brutale ting, og det hele er filmet og fortalt på en sådan måde, at man ikke kan lade være med leve sig ind i hans situation og hans følelser. Det er virkeligt smukt, og det er fremragende udført at Scorsese.
Man kunne sagtens have lavet filmen som en typisk Hollywoodfilm med lidt action og lidt mere underholdning. Det havde formentlig gjort filmen mere populær, men så ville den samtidig miste den unikke charme, som den har. For det er netop det, at Scorsese er så personlig og går så kunstnerisk til værks, der udgør filmen. Hans måde at vise den her historie gennem Rodrigues øjne, fremfor at fortælle den med masser af action, gør det til en smuk og følelsesmæssig oplevelse, man virkelig lever sig ind i.
Jeg kan stærkt anbefale at tage ind og se ’Silence,’ hvis du godt kan lide en lang film, der fokuserer på selve historien og det smukke og kunstneriske ved filmgenren, fremfor den nemme og mere populistiske løsning. Det er ikke en film, jeg vil sætte på til en filmaften med nogle kammerater. Det er en film, man skal se alene eller i et stille selskab med nogen, der kan acceptere den langsomme og kunstneriske fortællemåde.
Funfact: Scorsese og manuskriptforfatteren Jay Cocks havde skrevet et udkast til filmen i starten af 90’erne. Det var meningen, at filmen skulle indspilles efter Scorseses film ’Gangs of New York’ fra 2002, men da han ikke kunne få finansieret filmen, endte han i stedet med at lave ’The Aviator’ (2004)
F for film 